Dato: 7. December 2009
Tidspunkt: 21:30
Sted: Sofaen i min stue
Humør: Energisk
Læser vejledningen til dagbogen igennem igen og beslutter mig for, at tage imod tilbudet om at skrive dagbogen online. Det er heldigt, da jeg stort set aldrig skriver i hånden mere. Så er den barriere da væk.
Har brugt en del tid på klimatopmødet i dag. Startede med at installere Klimatrends applikationen på min iPhone. Det var der ingen problemer med. Efter jeg havde rodet lidt rundt med app'en fandt jeg logikken i den. Det med at følge personer der tagger #jpklima gav ikke umiddelbart mening. Kom til at poste flere gange, hvor jeg selv tilføjede hashtagget #jpklima, så det kom ud dobbelt. Satte også min Tweetdeck på min computer til at overvåge #jpklima, så jeg ikke skulle klikke på isflager hele tiden. Det er en pæn applikation, men jeg blev hurtig træt af der ikke var overskrifter på isflagerne og dermed intet overblik, derfor læste jeg alle tweets med #jpklima på min Tweetdeck (en applikation til Twitter). Jeg er i øvrigt superbruger på Twitter og har en del erfaring. Var bl.a. i Deadline i foråret omkring netop Twitter.
Skrev med en af de andre brugere om, hvorvidt det er muligt at bruge Twitter direkte til #jpklima og så tilføje smilies med dobbelthager afhængigt af min egen vurdering. Vi blev enige om, at det sikkert var muligt, så applikation ikke behøves bruges hver gang. Sidder alligevel og overvåger Twitter i løbet af dagen.
Det som gjorde størst indtryk på mig idag, var Pledgepyramid spillet, hvor jeg gav $10 til et ubestemt formål som brugerne i fællesskab skal stemme om den 18. dec. når topmødet slutter.
http://apps.facebook.com/pppgame http://www.pledgepyramid.orgJeg har endnu ikke overvejet hvad mit forslag skal være. Idéen er, at brugerne (eller spillerne) løbende kan tilføje forslag til hvad puljen af penge skal bruges til. Mål er i første omgang at indsamle $3000, hvilket jeg ser som meget realistisk. Udover det, så gjorde det også indtryk på mig så mange aviser var gået sammen om at skrive en fælles leder for klimaet.
Alt i alt glæder jeg mig til topmødet for alvor går i gang. Det er spændende, at det hele sker lige uden for mine vinduer. Jeg sidder dog med en nervøsitet for det hele går hen i snak. Er også lidt ked af så mange topledere kommer i privatjets og sviner så meget, når vi som privatforbrugere sidder og tænker på at mindske vores strømforbrug.