Klimatrends - aktivitet 3 afslutning

Dato: 20. december 2009
Tidspunkt: 12:20
Sted: Spisebordet i stuen
Humør: Glad

Laver aktivitet 3 for sidste gang. Har ikke brugt Klimatrends app'en i flere dage. Talte dog om den med min bror i fredags. Han er ikke med i Klimatrends projektet, men havde alligevel leget med iPhone app'en og havde fået en del info om klimatopmødet derigennem.

Sætningerne som skal afsluttes er:
"Efter klimatopmødet i København"... kan jeg ikke lade være med blive imponeret over, at mere end 80% af verdens ledere den sidste uge har besøgt København for at finde en klimaaftale.

"Når jeg er 60 år"...har der været mange COP topmøder og regeringsledere har i mange år forsøgt blive enige om klimaaftaler, men har altid været uenige og fremgangen går mange gange langsommere når alle skal være enige. Det er en hæmmende faktor, som stadig ikke er løst når jeg er 60, heldigvis har der været meget fokus på miljøet, så vi har lavet en del forbedringer på verdensplan, hvilket er positivt.

"Da jeg gik i gymnasiet"...havde vi ikke meget fokus på miljøet og dem som gik op i det var en minoritet, sådan tror jeg ikke det er i dagens gymnasium. I dag håber jeg klima og miljø debatten indgår som en del af undervisningen.

Dette var sidste side i min klimadagbog.

Klimatrends videodagbog fra frostvejret

Dato: 17. december 2009
Tidspunkt: 8:36
Sted: I bilen
Humør: Håbefuld

Her en lille videohilsen til min klimadagbog. To dages forhandlinger på "High level" er tilbage. I radioen siger de, at forhandlingerne er brudt sammen, men korrigerer det senere til, at Danmark blot har stillet et ultimatum for at få landene til forhandlingsbordet igen. Jeg håber ikke, at vi skal vente til COP16 med at få en ny klimaaftale.

Klimatrends - aktivitet 3

Dato: 16. december 2009
Tidspunkt: 23:20
Sted: spisebordet i stuen
Humør: arbejdsom

Aktivitet i klimatrends projektet som jeg laver for Digital Urban Living handler om, at jeg har fået tre sætninger som hver især skal bruges, som udgangspunkt for noget jeg vil skrive omkring klimaet.

Sætning 1: Efter klimatopmødet i København... har vi forhåbentlig en aftale, som ikke kun tilgode ser verdens regeringsledere, men også rent faktisk er med til at gøre noget positivt for klimaet. F.eks. mener jeg ikke grundlæggende opkøb af CO2 kvoter er positivt for klimaet. Det handler om, at få lov til at udlede den CO2 som andre ikke udleder. I min optik, kan det aldrig blive et plus for klimaet. Klimaaftalen i København er en aftale, som for alvor rykker på klodens klimaproblem.

Sætning 2: Da jeg gik i gymnasiet...havde vi ikke særlig meget fokus på internettet og jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville blive så stor en del af vores hverdag. Med internettet og mængden af computere omkring os, har vi også skabt nye masser af nye strømforbrugende enheder. Hvor meget CO2 en Google søgning præcist udleder er jeg ikke klar over, men naturligvis koster det på klima-kontoen med servere i metervis og computere vi stort set aldrig slukker for. Det er klart, at vi godt kan forsøge minimere udledningen i en del af de elektroniske enheder i forbindelse med internettet. Samtidig er det også væsentligt at huske på, at meget af den aktivitet som sker online erstatter offline aktivitet som koster meget mere på klima-kontoen. Tag musik og film industrien, hvor hele distributionskanalen i dag er online - positivt for klimaet, at vi ikke længere har en masse lastbiler, fyldt med CD'ere og DVD'ere som kører ud til den lokale Fona. Når vi vurderer om internettet er negativt for klimaet, er det vigtigt at vi i regnestykket medtager de klimamæssige omkostninger internettet erstatter.

Sætning 3: Når jeg er 60 år...er vi alle meget mere opmærksomme på ting, som påvirker klimaet i negativ retning. Vi har integreret klimabevidstheden, som en naturlig del af vores hverdag og det er derfor på ingen måde besværligt at være klimabevidst. Fossile brændstoffer som længe har været udrydningstruet findes sikkert stadig, men private personbiler kører slet ikke på fossilt brændstof længere og det er mange år siden, jeg har tanket min bil.

Klimatrends CO2 og forurening

Photo

Dato: 15. december 2009
Tid: 19:30
Sted: sofaen med laptop
Humør: træt

I forbindelse med Klimatrends projektet som jeg deltager i for Digital Urban Living, er der en række aktiviteter jeg løbende skal lave. En af dem handler om, at kigge en række billeder igennem, vælge et og fortælle hvad det siger mig.

Jeg vælger et billede med en masse skorstene som står og pumper forurenet røg ud i den luft jeg skal indånde. Jeg kommer til at tænke på et billede, som jeg for lang tid siden lagde på min blog - det handlede om, hvor meget CO2 en Google søgning forurener. Billedet jeg brugte til at illustrere det med, ligner det her meget. Det er et af de mest læste indlæg på min blog. Det er vist CO2 søgeordet som gør, at så mange stadig, gennem søgemaskiner, kommer ind på netop det indlæg.

Kommer til at tænke på, hvor stort et ansvar industrien har for, at sørge for at rense forurenet luft og spildevand. Jeg ved også godt, at det hele ofte handler om økonomi og det derfor kræver lovgivning for at minimere forureningen.

Netop derfor er en klimaaftale i forbindelse med COP15 så afgørende vigtig.

Klimatrends iPhone app isflager

Dato: 14. december 2009
Tid: 9:40
Sted: kontoret
Humør: Optimistisk

Kigger Klimatrends og gennemgår de sidste dages isflager, det er ikke mange isflager der kommer inde i iPhone Klimatrends app'en. Jeg læser alle isflagerne igennem. Et del om demo'er i weekenden og lidt om brint og elbiler. Brint er åbenbart ikke så optimalt, men jeg gætter på det alligevel er en del bedre end fossile brændstoffer. Får lyst til at dykke ned i emnet, men undlader det i denne omgang.

Weekenden har bragt en række demo'er, hørte at mere end 100.000 havde været på gaden - imponerende. Politiet tog til gengæld ingen chancer og tilbageholdte ca. 1000. Jeg tænker, at det lidt overdrevet fra politiets side, men omvendt har vi heller ikke et brændende København - endnu. TV2 news nævner her til morgen, at en række biler i nat blev sat i brand.

Klimatrends: Aktivitet 1 - en klima overskrift

Dato: 12. December 2009
Tidspunkt: 0:20
Sted: Stuen
Humør: afslappet

Aktivitet 1 i klimatrends projektet handler om at sammensætte en klimaocerskrift jeg ønsker at se ud fra ca. 80 ord fra aviser. Jeg vælger ikke selv ordene, så øvelsen var lidt svær, men også rigtig god da jeg blev tvunget til at tænke indenfor de ord der var valgt. Dog måtte jeg godt tilføje enkelte ord, men som en del af øvelsen valgte jeg ikke at bruge egne ord.

Her er så resultatet "truslen fra ozonlaget er fremtidens forsker blevet kvit hvis det lykkes forbrugerne med lektierne om en guide til Lars".

Min kommentar er, at jeg mener miljø og klima debat både en politisk sag, men også en sag for os som forbrugere. Vi har alle sammen ansvaret for, at passe på vores blå planet.

Photo

Sent from my iPhone

Videodagbog eksperiment

Dato: 10. december 2009
Tid: 21:43
Sted: I soveværelset foran min iMac
Humør: Produktiv

Fik lyst til at lave en række små klima video i løbet af dagen på min tur rundt i København. Det var spændende og jeg fik mange forskellige indtryk. Samtidig fik jeg på nært hold set de smarte cykler som skaber lys på Rådhuspladsens juletræ. Byen summer virkelig af liv og det er næsten som at rejse, når jeg alle steder hører folk tale engelsk. Folk virkede ekstra åbne og glade da jeg var på byrundtur. Måske kan klimatopmødet også bruges mod vinterdepressioner :-)

Christian besøger Kgs. Nytorv til COP15

Care udstillingen "100 steder at se, før de forsvinder"

(Hun forsøgte at sælge, men jeg valgte ikke at købe et medlemskab i denne omgang)

Klimaet set fra oven

På rådhuspladsen til COP15 Hopenhagen

Interview med cyklist foran juletræet på rådhuspladsen COP15

Alternativ spinning instruktør til COP15

Bag aftenshowet på rådhuspladsen COP15

COP15 bus

John Vidal

Dato: 10. december 2009
Tidspunkt: 20:38
Sted: foran tv'et i stuen
Humør: mæt oven på stor portion salat med bønner og friske rejser

Der er signaler om, at USA kommer med en plan til topmødet. Jeg venter i spænding på resultater fra topmødet og om det ender med beslutninger. Jeg er selvfølgelig positiv over at USA kommer med en plan.

Photo

Sent from my iPhone

Klimatrends trendlinier

Dato: 10. dec. 2009
Tidspunkt: 12:26
Sted: I bus 350S
Humør: Eksplorativ

Sidder i bussen og kigger de billeder igennem jeg har på min iPhone, ser jeg er kommet til at lave et screenshot uden at vide hvordan. Har tidligere tænkt over hvordan man mon gør, men glemt at undersøge det nærmere. Finder ud af man skal trykke home og sleep knappen ned samtidigt. Nu lægger der et fint screenshot i cameraroll - nice :-)

Så åbner jeg klimatrends og tager et billede af trendlinierne som skal illustrere humøret på klimaet under topmødet. En linie for hver bruger der bruger #jpklima tagget. Det er op til mig hvilke brugere jeg vil se humøret på. Lige nu har jeg sporatisk tilføjet en række brugere. Jeg bliver dog ikke rigtig klog af linierne som har farvekoder som repræsenterer hver bruger. Smart tænkt, hvis man er mester i mastermind og kan husk hvilke bruger der repræsenteres med rød farve. Lidt hjælp med et brugernavn ville gøre det lettere for mig at forstå linierne. Lige nu er der bare en masse farvet linier spredt fra godt til dårligt klimahumør.

Photo

Sent from my iPhone

Unødvendig CO2

Photo

Dato: 10. December 2009
Tidspunkt: 10:05
Sted: Skrivebord i mit soveværelse ved min iMac
Humør: Veludhvilet

Fik ikke skrevet klimadagbog i går. Kigger #jpklima tweets igennem på Tweetdeck. Flere om klimatrends applikationen, en om at ryste den, det har jeg faktisk selv glemt at afprøve. Har ikke haft den åben siden jeg tømte den for isflager sent mandag aften. Et tweet om at "tyskere indtager Bellacenteret". Jeg får øjeblikkeligt associationer til 2. verdenskrig - men vi er jo alle sammen om det her klima. Kampen står vist i højere grad om rige og fattige - hvem I vores vestlige samfund har råd til at købe sig CO2-kvoter? Og hvem har lyst til det?

En lille historie fra hverdagen: Dagen i dag starter med at Københavns politi ringer mig op for at fortælle mig, at min bil holder ind over en handicap p-plads ved min bopæl. Jeg var udemærket godt klar over mine forhjul holdt lidt ind over p-pladsen, men tænkte det ikke ville skade nogen. Kvinden fra politiet anmoder mig om, at beboeren der har pladsen får ny stor bil med rampe, som kræver meget plads. Det er jeg fuld af forståelse for og går med det samme ned, for at flytte min bil. Jeg tør ikke andet, da det trods alt er politiet der retter henvendelse. Jeg skynder mig, at tage et billede, da jeg nok føler det er lidt småligt, da mine forhjul, på min i forvejen meget lille bil, ikke holder meget ind over den store handicap p-plads. Jeg tænder motor for at parkere bilen på den anden side af vejen. Jeg skulle ikke bruge min bil i dag og har hermed brugt en masse unødvendig CO2. Jeg er ikke klar over, hvor meget der skal til for at starte en bil, men unødvendigt føler jeg det er. Selvfølgelig kunne jeg have valgt at finde en p-plads et andet sted da jeg parkerede bilen i går aftes, men det havde igen måske betydet at jeg skulle køre rundt 2 ekstra minutter. Well, jeg kunne også vælge slet ikke at eje en bil! (Glæder mig i øvrigt til at se den meget store bil som ikke kan være på pladsen fordi mine hjul tager ca. 40 cm plads.)